GUARDNA pillugu ilinniartitsisunut ilitsersuut
Før du begynder
Før du begynder at bruge GUARDNA-lærervejledningen, er her et par tips:
- I denne vejledning forklares ord fremhævet med blåt i afsnittet Ordliste i slutningen af dette dokument. På hjemmesiden er disse ord understreget med buede linjer. Ved at klikke på dem får du deres definition i GUARDNA-sammenhæng.
- Ord eller sætninger, der er fremhævet og understreget, indeholder et link til et websted.
Vi vil meget gerne høre din mening om GUARDNA-materialerne og lærervejledningen: Var materialerne nyttige til at understøtte din undervisning? Hvilke forbedringer vil du foreslå? Gik vi glip af noget, hvad ville du ellers gerne se inkluderet i materialerne? Vi vil sætte pris på, hvis du kan sende os en e-mail med dine og dine elevers spørgsmål eller kommentarer på education@nammco.org. Vi venter spændt på din feedback!
Indholdsfortegnelse
1. Indførelsen
Et blomstrende Nordatlanten er afgørende for Norden og giver ilt, fødevarer, ressourcer og klimastabilitet. Men i de seneste årtier truer menneskelige aktiviteter og klimaændringer vores have generelt og nogle havpattedyr i særdeleshed. I denne sammenhæng har GUARDNA-Guardians of the North Atlantic til formål at uddanne de nordiske unge (7-20 år) om nødvendigheden af at bevare havene, hjælpe med at styrke dem i bæredygtig brug af havmiljøet og gøre dem til “blå allierede”. Til dette formål, da havpattedyr har stor betydning for mange mennesker, bruger GUARDNA dem som ikoniske ambassadører for havet.
Der er udarbejdet undervisningsmateriale med fokus på havpattedyr, de trusler, de står over for, hvordan de bruges, og brugernes roller og ansvar. De omfatter informationskort, praktiske aktiviteter og muligheder for at komme tættere på reel forskning i den virkelige verden. Målet er at engagere eleverne og øge bevidstheden om de udfordringer, som det bredere marine økosystem gennemgår, forstå kompleksiteten og mangfoldigheden af interaktioner samt de forskellige omstændigheder og derfor de forskellige tilgange, der er nødvendige i hele den nordatlantiske region.
NAMMCO (North Atlantic Marine Mammal Commission / Nordatlantisk Havpattedyr Kommission) er en mellemstatslig organisation, der har til opgave at sikre bæredygtig brug og bevarelse af havpattedyr i Nordatlanten. GUARDNA-projektet ledes af NAMMCO med partnere fra NAMMCO’s medlemslande og Danmark. Landespecifikke oplysninger gives således kun til de fire NAMMCO-lande (Færøerne, Grønland, Island, Norge) og Danmark.
1.1. Om denne pjece
Denne pjece har til hensigt at støtte læreren i at bruge GUARDNA-undervisningsmaterialerne i klasseværelset.
GUARDNA-materialerne består af aktivitetskort og informationskort samt en ordliste, hvor termer er defineret inden for disse korts specifikke kontekst. Ideen er at bruge aktiviteterne som et sjovt og engagerende indgangspunkt til at udforske indholdet i informationskortene. Selve informationskortene tilbyder emner til diskussion i klasseværelset eller til yderligere forskning, som eleverne kan udføre og præsentere for klassen.
På de følgende sider beskrives layoutet af hver korttype og deres tiltænkte anvendelse. Hvis du udvider de originale materialer og gør brug af forslag, vil vi meget gerne høre fra dig!
2. Sammisassat
2.1. Formål
Aktivitetskortene præsenterer en bred vifte af øvelser og praktiske aktiviteter, både indendørs og udendørs. De er beregnet til at blive brugt i kombination med informationskortene, som giver et supplerende indhold og en bredere kontekst. Disse aktiviteter er designet til at kunne tilpasses på tværs af forskellige fag inden for skolens læreplan, som for eksempel naturvidenskab, matematik, sprogundervisning og etik.
I denne tabel finder du de læringsmål, dvs. de kompetencer, dine elever vil tilegne sig gennem hver aktivitet. Disse resultater er også angivet på hver aktivitets side. De er landspecifikke og tilpasset den nationale læreplan.
Nogle af aktiviteterne skal udføres udendørs for at stimulere udforskning og bevarelse af lokale marine økosystemer. Ved aktivt at engagere eleverne i deres egne kystmiljøer (f.eks. lære om de lokale arter og hvordan de interagerer med hinanden), opfordrer de til initiativer og tiltag som fremmer miljømæssigt ansvarlige praksisser i deres egne samfund, enten kystnære eller inde i landet. Disse aktiviteter vil fremme eksperimentel læring og tværfaglige forbindelser, hvilket gør havbevarelse relevant i flere uddannelsesmæssige sammenhænge.
Aktiviteter relateret til MINTAG og NASS24 giver eleverne mulighed for at følge højprofileret forskning i den virkelige verden, hvilket fremmer en stærk forbindelse til studiet af havet og øger engagementet i STEAM-uddannelse.
Bemærk: Aktiviteter tilføjes løbende til hjemmesiden, så tjek regelmæssigt for nyt indhold.
2.2. Sådan bruger du aktivitetskort
Nedenfor er en trin-for-trin guide til, hvordan vi anbefaler at bruge aktivitetskortene.
- Vi anbefaler, at du først læser lærervejledningen igennem for at forstå, hvordan materialerne er udtænkt.
- Gå til hjemmesiden og åbn den ønskede aktivitet under fanen Aktiviteter. Når du er fortrolig med materialerne, kan du beslutte, hvilke aktiviteter der passer bedst til dine elever.
- Oplysningerne til at udføre aktiviteterne kan bruges online eller udskrives til brug offline.
- Lærere kan få adgang til aktivitetsvejledningen ved at klikke på knappen “Download aktivitet (Lærere)“. Denne version indeholder svar og præciseringer, som ikke er tilgængelige i elevversionen eller på aktivitetens hovedside, hvilket giver et grundigt overblik over aktiviteten.
- Dokumentet, der er tilgængeligt under “Download aktivitet (Studerende)“, indeholder de samme oplysninger som vist på hjemmesiden, nemlig de instruktioner, som eleverne skal følge (med vejledning fra læreren). Det vil sandsynligvis være lettere for eleverne at følge med, hvis disse bliver printet ud.
- Alle nødvendige materialer er angivet i afsnittet “Materialer”, herunder de dokumenter, der er nødvendige for at fuldføre aktiviteten. Vi anbefaler at uddele disse til eleverne i trykt form.
3. Allagartat Paasissutissartallit
3.1. Formål
3.2. Uumasut imarmiut
- Kortene indeholder altid artens engelske navn, videnskabelige navn og lokalenavn på de seks GUARDNA-sprog: dansk, færøsk, grønlandsk, islandsk, norsk og nordsamisk.
- Voksenlængde, vægt og maksimal alder: maksimal kendt længde, vægt og alder, som arten kan nå, uanset køn. Ofte er hanner og hunner meget forskellige i størrelse og levetid, og dette er forskelligt fra art til art (f.eks. er hun-blåhvaler større end hanner, han-kaskelothvaler er meget større end hunner, han-spækhuggere er større end hunner, men hunner spækhuggere lever generelt meget længere).
- Artskortene viser den europæiske IUCN‘s bevaringsstatus og angiver datoen for denne vurdering, da statussen kan udvikle sig med årene. IUCN‘s status kan kontrolleres på IUCN’s Rødliste over truede arter. Nogle gange er den globale og europæiske IUCN-status ikke den samme, da bestandenes status varierer i hele deres udbredelsesområde. For nogle arter kan den globale bestand eks. være mindst bekymrende, mens den europæiske bestand er sårbar eller truet eller omvendt (f.eks. er finhvalen sårbar på globalt plan, men mindst problematisk på europæisk plan). I parenteserne har vi inkluderet årstallet for den pågældende vurdering.
- Geografiske navne (f.eks. NA, NEA, Subarktisk, Arktisk) er vist på et kort i slutningen af dette dokument (se afsnittet Geografiske termer) for afklaring.
- Estimater af bestand: Det er umuligt at tælle præcist, hvor mange havpattedyr der er i en bestemt bestand, derfor estimeres bestandsstørrelsen ved at udføre optællinger efterfulgt af (nogle gange komplicerede) beregninger. Da der er en vis usikkerhed involveret i disse estimater, rapporteres de typisk med denne usikkerhed eller som et interval af mulige værdier. For nemheds skyld viser artskortene afrundede “bedste” estimater. For nogle arter er der på grund af de logistiske vanskeligheder ved optælling ingen præcise bestandsestimater for nogle regioner, og der gives et omtrentligt bestandsestimat for en større skala, nogle gange global (f.eks. Arktis eller Nordatlanten), men altid inklusive jagtområderne. For grønlandssæler og klapmydser er forekomsten for eksempel angivet for hele Nordatlanten, da de også jages i Vestgrønland. Det område, som bestandsestimatet gælder for, er angivet på kortet.
- Antallet af jagede dyr er angivet som gennemsnittet for 2019-2023 for hele landet. Der kan være flere forvaltningsområder inden for samme land. For NAMMCO’s medlemslande kan de årlige mængder, der indsamles i hvert forvaltningsområde, findes i fangstdatabasen. Antallet af jagede dyr omfatter både dyr, der er aflivet som fødevareressource, og dyr, der er aflivet som beskyttelse mod skader på fiskeri og akvakultur. Det omfatter ikke antallet af bi-fangede dyr eller eventuelle ulovligt fangede dyr.
3.3. Soqutigisaqaqatigiit
- omfanget af den indflydelse, de har under beslutningsprocessen,
- hvor meget deres eget liv er direkte påvirket af emnet og derfor deres niveau af personlig interesse i beslutningstagning.
3.4. Atuuffii
3.5. Aarlerinartorsiortitsisut
Geografiske betegnelser
Der henvises til talrige geografiske termer i GUARDNA-kortene. Kortet nedenfor viser det område, der svarer til de geografiske betegnelser, der anvendes I kortene. Det skal bemærkes, at de grænser, der bruges her, ikke er officielle og kun bruges til referenceformål.
Geografiske definitioner inden for GUARDNA:
- NAMMCO-området: Dette omfatter havområdet omkring NAMMCO-medlemslandene (Færøerne, Grønland, Island og Norge), både deres eksklusive økonomiske zoner (EEZ) og det åbne hav.
- GUARDNA-området: Det omfatter ovenstående områder samt farvandene omkring Danmark.
- Arktis: Afgrænsningen af den arktiske region er baseret på de grænser, der er fastlagt af Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF).
- Subarktisk: Området umiddelbart syd for Arktis og nord for de tempererede områder i Nordatlanten.
- Nordatlanten (NA): Den nordlige del af Atlanterhavet, der strækker sig fra ækvator mod nord mod Det Arktiske Ocean.

area







area







area







area







area






area

Referencer i kortene
Threats
Bycatch and entanglement:
[1] Read, A.J., Drinker, P., & Northridge, S. (2006). Bycatch of Marine Mammals in U.S. and Global Fisheries. Conservation Biology, 20: 163-169. https://doi.org/10.1111/j.1523-1739.2006.00338.x
[2] International Whaling Commission. Conservation and Management – Entanglement of large whales. https://iwc.int/management-and-conservation/entanglement
[3] ASCOBANS. (2020, September 4). Bycatch – Still a Major Cause of Small Cetacean Mortality. https://www.ascobans.org/en/news/bycatch-%E2%80%93-still-major-cause-small-cetacean-mortality
[4] NAMMCO. By-catch, entanglement and ship strike. https://nammco.no/by-catch-entanglement-and-ship-strike/
Climate change:
[1] Rantanen, M., Karpechko, A. Yu., Lipponen, A., Nordling, K., Hyvärinen, O., Ruosteenoja, K., Vihma, T., & Laaksonen, A. (2022). The Arctic has warmed nearly four times faster than the globe since 1979. Communications Earth & Environment, 3(1), 168. https://doi.org/10.1038/s43247-022-00498-3
[2] Kovacs, K. M., Lydersen, C., Overland, J. E., & Moore, S. E. (2011). Impacts of changing sea-ice conditions on Arctic marine mammals. Marine Biodiversity, 41(1), 181–194. https://link.springer.com/article/10.1007/s12526-010-0061-0
[3] Duengen, D., Burkhardt, E., & El-Gabbas, A. (2022). Fin whale (Balaenoptera physalus) distribution modeling on their Nordic and Barents Seas feeding grounds. Marine Mammal Science, 38(4), 1583–1608. https://doi.org/10.1111/mms.12943
Pollution
[1] Jambeck, J. R., Geyer, R., Wilcox, C., Siegler, T. R., Perryman, M., Andrady, A., Narayan, R., & Law, K. L. (2015). Plastic waste inputs from land into the ocean. Science, 347(6223), 768–771. https://doi.org/10.1126/science.1260352
[2] Kosior, E., & Crescenzi, I. (2020). Solutions to the plastic waste problem on land and in the oceans. In: T. M. Letcher (Ed.), Plastic waste and recycling (pp. 415–446). Academic Press. https://doi.org/10.1016/B978-0-12-817880-5.00016-5
[3] James, N. A., & Große, A. (2023). Marine Mammals and Interactions with Debris in the Northeastern Atlantic Region: Synthesis and Recommendations for Monitoring and Research. In: Grimstad, S.M.F., Ottosen, L.M., James, N.A. (Eds.), Marine Plastics: Innovative Solutions to Tackling Waste. Springer, Cham. https://doi.org/10.1007/978-3-031-31058-4_1
[4] Jepson, P. D., & Law, R. J. (2016). Persistent pollutants, persistent threats. Science, 352(6292), 1388–1389. https://doi.org/10.1126/science.aaf9075
[5] Borrell, A. (1993). PCB and DDT in blubber of cetaceans from the northeastern north Atlantic. Marine Pollution Bulletin, 26(3), 146–151. https://doi.org/10.1016/0025-326x(93)90125-4
[6] International Whaling Commission (IWC). (2020). Report of the IWC Workshop on Marine Debris: The Way Forward, 3-5 December 2019, La Garriga, Catalonia, Spain. SC/68B/REP/03. Available at https://archive.iwc.int/pages/view.php?ref=17025&k=
[7] Nelms, S. E., Barnett, J., Brownlow, A. et al. (2019). Microplastics in marine mammals stranded around the British coast: ubiquitous but transitory? Scientific Reports, 9, 1075. https://doi.org/10.1038/s41598-018-37428-3
[8] Jepson, P. D., Deaville, R., Barber, J. L. et al. (2016). PCB pollution continues to impact populations of orcas and other dolphins in European waters. Scientific Reports, 6, 18573. https://doi.org/10.1038/srep18573p
[9] Murphy, S., Barber, J. L., Learmonth J. A. et al. (2015). Reproductive Failure in UK Harbour Porpoises Phocoena phocoena: Legacy of Pollutant Exposure? PLoS ONE, 10(7), e0131085. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0131085
Noise disturbance
[1] Huntington, H. P., Boyle, M., Flowers, G. E., Weatherly, J. W., Hamilton, L. C., Hinzman, L., Gerlach, C., Zulueta, R., Nicolson, C., Overpeck, J. (2007). The influence of human activity in the Arctic on climate and climate impacts. Climatic change, 82, 77-92. https://doi.org/10.1007/s10584-006-9162-y
[2] Tervo, O. M., Blackwell, S. B., Garde, E., Hansen, R. G., Samson, A. L., Conrad, A. S., Heide-Jørgensen, M. P. (2023). Stuck in a corner: Anthropogenic noise threatens narwhals in their once pristine Arctic habitat. Science Advances, 9, eade0440. https://doi.org/10.1126/sciadv.ade0440
Hunting
[1]
[2] Rocha, R. C., Clapham, P. J., & Ivashchenko, Y. V. (2014). Emptying the oceans: a summary of industrial whaling catches in the 20th century. Marine Fisheries Review, 76(4), 37-48. https://doi.org/10.7755/MFR.76.4.3
Uses
Clothes and artefacts
Food
[1] Ziegler, F., Nilsson, K., Levermann, N., Dorph, M., Lyberth, B., Jessen, A.A., & Desportes, G. (2021). Local Seal or Imported Meat? Sustainability Evaluation of Food Choices in Greenland, Based on Life Cycle Assessment. Foods, 10(6):1194. https://doi.org/10.3390/foods10061194
[2] Shahidi, F., & Synowiecki, J. (1996). Seal meat: A unique source of muscle food for health and nutrition. Food Reviews International, 12(3), 283–302. https://doi.org/10.1080/87559129609541082
[3] Geraci, J., & Smith, T. (1979). Vitamin C in the Diet of Inuit Hunters From Holman, N.W.T. Arctic, 32(2), 135-139. https://doi.org/10.14430/arctic2611
Recreation
[1] O’Connor, S., Campbell, R., Cortez, H., & Knowles, T. (2009). Whale Watching Worldwide: tourism numbers, expenditures and expanding economic benefits (Special report from the International Fund for Animal Welfare). Yarmouth, USA. https://www.cms.int/sites/default/files/document/BackgroundPaper_Aus_WhaleWatchingWorldwide_0.pdf
[2] Marine Mammal Commission (n.d.). The Value of Marine Mammals. https://www.mmc.gov/priority-topics/value-marine-mammals/
[3] Cottam, B. (2023). Gone wild: is wildlife tourism out of control?. Geographical. https://geographical.co.uk/wildlife/is-wildlife-tourism-out-of-control
[4] Jimenez, M. P., DeVille, N. V., Elliott, E. G., Schiff, J. E., Wilt, G. E., Hart, J. E., & James, P. (2021). Associations between nature exposure and health: a review of the evidence. International journal of environmental research and public health, 18(9), 4790. https://doi.org/10.3390/ijerph18094790
[5] Vert, C. (2020). Health Benefits of Blue Spaces During a Pandemic. IS Global.https://www.isglobal.org/en/healthisglobal/-/custom-blog-portlet/espacios-azules-beneficios-para-la-salud-en-tiempos-de-pandemia/6008023/0#:~:text=The%20findings%20showed%20that%20regular,mood%2C%20vitality%20and%20mental%20health.&text=Benefits%20associated%20with%20mental%20health,health%20impacts%20of%20blue%20spaces
Stakeholders
Consumers
[1] Robards, M. D., & Reeves, R. R. (2011). The global extent and character of marine mammal consumption by humans: 1970–2009. Biological Conservation, 144(12), 2770-2786. https://doi.org/10.1016/j.biocon.2011.07.034
[2] Attitudes to Whaling: Norway 2019. A survey commissioned on behalf of: Animal Welfare Institute, Cetacean Society International, Humane Society International, NOAH: For Dyrs Rettigheter, OceanCare, Pro Wildlife, and WDC, Whale and Dolphin Conservation. https://uk.whales.org/wp-content/uploads/sites/6/2019/10/norway-whaling-whalemeat-attitudes-survey-2019.pdf
[3] Egeland, G. M., Pacey, A., Cao, Z. & Sobol, I. (2010). Food Insecurity among Inuit preschoolers: Nunavut Inuit Child Health Survey, 2007-2008. Canadian Medical Association Journal. 182(3): 243-248. https://doi.org/10.1503/cmaj.091297
[4] Food and Agriculture Organization. The right to food. https://www.fao.org/right-to-food/background/en/
[5] Young-Powell, A. (2022, March 28). ‘Meet us, don’t eat us’: Iceland turns from whale eaters to whale watchers. The Guardian. https://www.theguardian.com/environment/2022/mar/28/meet-us-dont-eat-us-how-iceland-is-turning-tourists-from-whale-eaters-to-whale-watchers
[6] NAMMCO 2017. Marine Mammals: A multifaceted Resource. (Revised version from August 2021). https://nammco.no/wp-content/uploads/2021/08/marine-mammals-a-multifaceted-resource_rev0821.pdf
Scientists
NAMMCO. Scientific Committee. https://nammco.no/scientific-committee-of-nammco/




















































































































