Forbrugere

Havpattedyr spises af mennesker over hele verden. For nogle folk er havpattedyr den vigtigste fødekilde til overlevelse, mens det for andre er et næringsrigt supplement til kosten eller endda en delikatesse. Madvalg er en vigtig del af menneskers kultur og rettigheder.

I mange regioner begyndte mennesker at spise havpattedyr, fordi der var masser af dem, de var let tilgængelige og derfor en oplagt til føde. I andre områder spiste folk havpattedyr af nødvendighed, fordi der var få alternative fødevarer. Uanset årsagen er retten til at have nok at spise og at have en veletableret international menneskeret, som mange lande støtter [1]. betyder, at man kan brødføde sig selv med værdighed. Det handler ikke kun om at have nok mad, men også om at have den slags mad, man ønsker at spise. Personlige madpræferencer er vigtige, når vi taler om .

Kun en lille procentdel af islændingene siger, at de spiser hvalkød regelmæssigt [5]. I stedet er det de omkring 2 millioner turister, der besøger landet hvert år, som er de største forbrugere af hvalkød. De mener, at det er en islandsk specialitet, de bør prøve [6]. Salget af hvalkød er steget i de senere år, især i takt med at flere turister fra USA er begyndt at besøge landet – selvom det at spise havpattedyr er meget kontroversielt i USA [7]. Mange turister tager på hvalsafari og spørger bagefter, hvor de kan få serveret hvalkød. Det sker ikke kun i Island, men også i Norge og Grønland. Mange forbrugere betragter det at spise vilde, fritlevende dyr som mere respektfuldt og end industriel husdyrproduktion.

Discuss

Does the matrix reflect each stakeholder‘s interest and influence in marine mammal management decisions? Move each stakeholder to a position in the graph based on what you think their level of interest and ability to influence decisions is.

Scientist

Decision maker

Consumers

Whale and seal watchers

Hunters

General public

References

[1] Robards, M. D., & Reeves, R. R. (2011). The global extent and character of marine mammal consumption by humans: 1970–2009. Biological Conservation, 144(12), 2770-2786. https://doi.org/10.1016/j.biocon.2011.07.034

[2] Attitudes to Whaling: Norway 2019. A survey commissioned on behalf of: Animal Welfare Institute, Cetacean Society International, Humane Society International, NOAH: For Dyrs Rettigheter, OceanCare, Pro Wildlife, and WDC, Whale and Dolphin Conservation. https://uk.whales.org/wp-content/uploads/sites/6/2019/10/norway-whaling-whalemeat-attitudes-survey-2019.pdf

[3] Egeland, G. M., Pacey, A., Cao, Z. & Sobol, I. (2010). Food Insecurity among Inuit preschoolers: Nunavut Inuit Child Health Survey, 2007-2008. Canadian Medical Association Journal. 182(3): 243-248. https://doi.org/10.1503/cmaj.091297

[4] Food and Agriculture Organization. The right to food. https://www.fao.org/right-to-food/background/en/

[5] Young-Powell, A. (2022, March 28). ‘Meet us, don’t eat us’: Iceland turns from whale eaters to whale watchers. The Guardian. https://www.theguardian.com/environment/2022/mar/28/meet-us-dont-eat-us-how-iceland-is-turning-tourists-from-whale-eaters-to-whale-watchers

[6] NAMMCO 2017. Marine Mammals: A multifaceted Resource. (Revised version from August 2021). https://nammco.no/wp-content/uploads/2021/08/marine-mammals-a-multifaceted-resource_rev0821.pdf

Vidste du at...

I en undersøgelse, der dækkede 195 lande, anslås det, at mennesker i 114 af disse lande har spist havpattedyr mellem 1990 og 2009 [2].
4 procent af nordmændene spiser ofte hvalkød. Procentdelen er højere i Nordnorge [3].
Kød fra drivjagter på grindehvaler på Færøerne deles frit mellem lokalsamfundene.
70 procent af inuitbørn i førskolealderen oplever fødevareusikkerhed [4].