- Granarkópur
- Ussuk
- Kampselur, Granselur, Kampur
- Storkobbe
- Bearded seal
Remmesælen er den største af de ægte sæler i Nordatlanten og kan blive over 2 meter lang. Vægten varierer meget i løbet af året: mellem 250 og 300 kg. Den største kendte remmesæl var en hun på hele 432 kg. Navnet kommer af, at den har været brugt til skære remme af i Grønland. På engelsk kaldes den også square flipper – “firkantet luffe” – på grund af dens store luffer, der er brede og flade i enderne. Remmesæler findes over hele Arktis og har to underarter: en atlantisk og en pacifisk.
Ud over at være den største sæl er remmesælen også en af de mest højlydte. Voksne dyr frembringer høje, musikalske lyde – triller, brummelyde og støn – der kan høres op til 45 kilometer væk. Sælerne vokaliserer, “synger”, hele året, men allermest i yngletiden. Hver sæl har sin egen karakteristiske sang, som hannerne bruger både til at tiltrække hunner og til at forsvare deres territorium. Hunnerne vokaliserer også, men ikke i samme omfang som hannerne.
Remmesælens unger er større end hos nogen andre sælarter. De fødes på drivis og er ca. 1,3 meter lange og 35 kg tunge. Efter få timer har de allerede fældet deres lanugopels og begivet sig ud i havet, hvor de med det samme kan dykke ned til 200 meters dybde. De dier i 18–24 dage og drikker omkring 8 liter mælk om dagen – med et fedtindhold på 50 procent. De vokser hurtigt, i gennemsnit 3,3 kg om dagen, og vejer omkring 100 kg, når de fravænnes. Ungerne er dygtige dykkere og når større dybder end de voksne. I deres første leveår kan de dykke til 450 meter, mens voksne normalt dykker til 200–300 meter.
Udvokset længde 2,1-2,7 meter
Udvokset vægt 200-430 kg
Maksimal alder 30 år
Spiser bundædere, især fisk, men også hvirvelløse dyr
Gruppens størrelse enlige, små grupper
Rovdyr isbjørn, hvalros, spækhugger, Grønlandshaj
IUCN-status næsten truet (2024)
Forekomst i Nordatlanten omkring 750,000
Jaget i
Lydkreditering: William Halliday, WCS Canada
Forskning
Klimaforandringer har store konsekvenser for det arktiske miljø. Hvilke ændringer tror du, remmesælen vil opleve, i takt med at Arktis bliver varmere og havisen smelter?
Did you know that bearded seals from Svalbard are rusty?
In Svalbard, you can often observe bearded seals with red faces and flippers. This unusual coloration is mostly due to high concentrations of iron oxide (Fe2O3), but also vanadium, and manganese in their fur. When bearded seals feed on gastropods and bivalves in soft-bottom sediments, they dig with their fore-flippers or stick their heads into the sediment, where they come into contact with rich deposits of iron monosulfide. When the sediment is brought up into the water column when they dive to the surface again, the iron monosulfide is oxidized to form iron oxides that deposit onto the hair shafts of the seals, giving them their rusty appearance. During the molt, you can see the difference between their original grey-blue fur colour and the red and orange coloration due to the rust.












































































