Modern whaling ship © Scanfishfoto.com

Hvalfangst og sæljagt er fortsat en realitet for mange nordlige kystsamfund, simpelthen fordi havpattedyr findes tæt på, er talrige og derfor udgør en logisk ressource i et miljø, hvor andre ressourcer kan være knappe. Disse dyr repræsenterer en uvurderlig ressource, der giver både mad, indtægter og arbejdspladser i områder, hvor der er få ressourcer andre steder end i havet og begrænsede beskæftigelsesmuligheder. Jagt på havpattedyr udgør kun en trussel mod hval- og sælbestande, når den ikke foregår bæredygtigt. I NAMMCO’s medlemslande (Færøerne, Island, Grønland og Norge) er jagten stærkt reguleret, men den er stadig kontroversiel for mange – både i og uden for medlemslandene.

Difficult to mitigateEasy to mitigateDifficult to quantifyEasy to quantify

Tidligere foregik jagt til eget forbrug og kystnær hvalfangst på en overvejende bæredygtig måde, fordi jagtens omfang var begrænset, ligesom den kun påvirkede få havområder. Det ændrede sig, da den kommercielle hvalfangst og sæljagt begyndte omkring 1000-tallet. I 1600-tallet blev der organiseret fangstflåder, og i 1860’erne gjorde ny teknologi det muligt at jage industrielt i meget større skala. Dette førte til overfiskeri, hvilket gjorde, at nogle arter næsten uddøde, mens andre blev kraftigt reduceret. Den industrielle hvalfangst og jagt på sæler i slutningen af 1800- og 1900-tallet blev et eksempel på, hvordan overudnyttelse og dårlig forvaltning kan skade bestandene af vilde dyr.

A whaling ship in 1905 in Svalbard © Hulton Archive/ Getty Images
Den måde, der jages på i dag, adskiller sig på mange måder fra den industrielle hvalfangst og sæljagt i tidligere århundreder. Ansvarlig forvaltning af jagten betyder, at man bruger bæredygtige metoder og de mest effektive aflivningsmetoder. Det indebærer også at fastsætte regler for, hvordan ressourcerne må udnyttes, og at sørge for, at reglerne overholdes. NAMMCO’s medlemslande har fastsat klare regler for, hvilke bestande der må jages, hvor mange dyr og hvornår og hvordan. Hvert land har sit eget inspektionssystem til at overvåge disse aktiviteter. NAMMCO’s overvågningsordning sender desuden observatører ud for at kontrollere, om jagterne følger anbefalingerne, ligesom de fører tilsyn med de nationale inspektioner.
Since 1980s the scale of whaling across the world has changed a lot © OurWorldinData.org/biodiversity | CC BY [2]
References

[1] Lee, S., & Robineau, D. (2004). Les cétacés des gravures rupestres néolithiques de Bangu-dae (Corée du Sud) et les débuts de la chasse à la baleine dans le Pacifique nord-ouest. L’Anthropologie108(1), 137–151. https://doi.org/10.1016/j.anthro.2004.01.001

[2] Whale catch (Rocha et al.; IWC) – processed by Our World in Data. “All whale species” [dataset]. Whale catch (Rocha et al.; IWC) [original data]. https://doi.org/10.7755/MFR.76.4.3

Vidste du at...​​

  • Jagt på havpattedyr går mindst 8.000 år tilbage [1].
  • De fleste arter af havpattedyr har på et tidspunkt i historien været jaget, og mange bliver stadig jaget i dag. I NAMMCO’s forvaltningsområde jages 19 arter.
  • De vigtigste produkter fra hvalfangst og sæljagt i dag er kød og spæk til menneskeføde samt sælskind.
  • I NAMMCO-landene er jagt på havpattedyr lovlig, når den udføres i overensstemmelse med de nationale regler. Jagten er strengt kontrolleret, og fangsterne bliver nøje rapporteret, så de kan indgå i arbejdet med at forvalte jagten.
  • Det er umuligt at vide, hvor mange dyr der jages ulovligt, da fangsterne ikke rapporteres og derfor ikke tages med i beregningerne i forvaltningen af jagten.

Discuss

Jagt er nok den mest håndgribelige menneskeskabte påvirkning, som havpattedyr udsættes for – men andre ting kan presse bevaringen af arterne endnu mere. Hvad tror du det kunne være?

GUARDNA kort